Vi er specialister
i events
Hos Le Bureau Benny er events mere end begivenheder - de er levende fortællinger, der styrker både brand og relationer. Uanset om det gælder eksklusive lanceringer, butiksåbninger eller skræddersyede presseture, skaber vi oplevelser, der engagerer og efterlader et aftryk. Vi ser events som en værdifuld kanal til at bygge nærværende forbindelser til presse og influencere - og til at bringe brandets univers helt tæt på dem, der skal formidle det videre.
Hos &Bertung har vi altid set events som en vigtig kommunikationskanal i forhold til branding, men også i forhold til at styrke relationen til presse og influencere. Vi har et stort bagkatalog af afholdte events med eksklusive produktlanceringer, butiksåbninger, modeshows og presseture rundt om i verden.
Hos Le Bureau Benny har vi altid set events som
en vigtig kommunikationskanal i forhold til branding,
men også i forhold til at styrke relationen til presse og
influencere. Vi har et stort bagkatalog af afholdte events
med eksklusive produktlanceringer, butiksåbninger,
modeshows og presseture rundt om i verden.

The Macallan og Bentley Motors er internationale samarbejdspartnere. De står for mange af de samme brand- og håndværksmæssige værdier. Vi samlede en gruppe af whisky- og bilentusiaster for at give dem et indblik i deres unikke samarbejde, som senere på året kulminerer i lanceringen af Horizon, en særlig whisky hvor begge parter bidrager med hver deres kompetencer. Eventet blev afholdt i Bentleys Motors showroom, der blev omdannet til et elegant private dining space med borde dekoreret i et maskulint univers, hvor sorte elementer var gennemgående i både blomsterdekorationer og menukort. Menuen var nøje udvalgt til lejligheden og inkluderede hjemmebagt brød med Bentley-logo og en himmelsk sauce med The Macallan whisky. Vi stod for alt lige fra invitationer og borddekorationer til menu og dekorativ lyssætning.
I forbindelse med lanceringen af Highland Parks hidtil ældste whisky - 56 Years Old - skabte vi en ekstraordinær dagsoplevelse på Vejrø, en eksklusiv ø med fokus på natur, bæredygtighed og gastronomi. Halvdelen af gæsterne blev sejlet til øen, mens resten ankom med helikopter - en spektakulær begyndelse på en dag i whiskyens og håndværkets tegn.
Dagen begyndte med cocktails og lette anretninger under åben himmel i øens naturskønne omgivelser. Herefter blev der serveret en særligt kurateret tre-retters frokost, hvor menuen var baseret på lokale råvarer og akkompagneret af en vertikal smagning af Highland Parks 21, 25 og 30 Years Old - udvalgt for at understrege husets dybde og kompleksitet.
Efter frokosten blev gæsterne ført op i et separat rum, hvor ét enkelt eksemplar af Highland Park 56 YO spillede hovedrollen i en dramatisk blomsteropsætning inspireret af Orkneyøerne - Highland Parks rå og ikoniske hjemsted. I dette intime og nøje iscensatte rum fik gæsterne - som nogle af de allerførste - mulighed for at smage den sjældne whisky, der repræsenterer kulminationen på mere end et halvt århundredes lagring og dedikation.


Vi havde et ønske om at gøre whiskybrandet Highland Park mere kendt og brugt blandt kvindelige madinfluencere, bloggere og kokke. Vi ønskede at integrere brandets prisbelønnede whisky mere i bagværk, cocktails og gløgg og dermed gøre det til en stærk spiller blandt konkurrerende produkter som Cointreau, portvin, sherry m.m. Vi inviterede en stærk håndfuld kvinder ind i TV-kok og kogebogsforfatter Louisa Lorangs fine madværksted på Christianshavn til en delikat og indbydende konfektbazar, hvor gæsterne selv skulle lave julekonfekt. Vi integrerede whiskyen flere steder undervejs i løbet af arrangementet og delte goodiebags ud med både whisky og opskrift på hjemmelavet gløgg. Det var et rigtig hyggeligt juleevent, som vi fik mange positive tilbagemeldinger på efterfølgende.
Vi har hjulpet det prominente whiskybrand The Macallan med at etablere en livsstilsloge med håndplukkede medlemmer, der er særligt udvalgte aficionadoer og sande håndværkere inden for hver deres felt. Formålet med klubben er at udbrede kendskabsgraden til The Macallans eksklusive whiskyer og i det hele taget forkæle medlemmerne generelt. Vi afholder 3-4 meget eksklusive events om året for denne særlige klub med forskellige temaer. Fælles reference for disse arrangementer er whiskysmagninger, nøje afstemte middage og særlige locations. Sidste sommer inviterede vi således medlemmerne med vandflyveren til Århus, hvor de skulle tilbringe dagen i selskab med et af de andre klubmedlemmer i hans inspirerende kunstatelier. Temaet var farver og kunst. Ud over at medlemmerne fik en fin, farverig frokost, skulle de i fællesskab male og kreere et farverigt kunstværk, som senere skal doneres til et velgørende formål.


Highland Park er et whiskybrand, som gerne ser sig selv i selskab med madkunst og i det hele taget gastronomiens verden. Det kan både være mad over bål eller finere madlavning. Vi inviterede derfor en blandet flok af whiskyentusiaster og madinfluencere ud på Reffen hos Food Studio til en aften i madens og whiskyens tegn. Food Studio er lokaliseret i en lille grøn skovoase blandt gamle, industrielle B&W-haller. Der er en afslappet atmosfære med strandstole, udekøkkener, madstationer og store luksustelte med plads til lidt af hvert. Da gæsterne ankom, fik de først en whiskyappetizer sammen med et delikat og indbydende snackfad, mens de nød sommerens aftensol i loungeområder og strandstole. Efterfølgende delte vi dem op i to grupper, hvor den ene halvdel miksede whiskycocktails, den anden skabte en treretters menu i det fri. Da gæsterne havde indtaget middagen, blev de introduceret til en lille whiskyclass, hvor de fik råd og vejledning til at mikse flere whiskycocktails. Arrangementet var en kæmpe succes med stor PR værdi og blev ”talk of the town” mange måneder frem.